Der er det særlige ved tidslommer, at de i løbet af et sekund bringer én år tilbage i tiden. Pludselig er man tilbage til dengang, hvor der altid var huller på knæene og verden blev oplevet i 130 centimeters højde.

Min frisør gennem disse år og det meste af teenageårene hedder Svend Aage Nielsen. Han er indehaver af Allésalonen på Nørre Allé – en af mine tidslommer i Kalundborg. Ham og salonen besøgte jeg en dag med mit kamera og en notesblok.

I en periode var Allésalonen et af de steder, jeg hang ud efter skole. Jeg tilbragte ofte hele eftermiddage med at gå rundt og pille ved curlers, hårtørrere og sakse. Nu jeg tænker over det, er det underligt, at jeg dengang aldrig overvejede at blive frisør.

Svend Aage er uddannet både dame- og herrefrisør, og stod i lære hos navnkundige Christian i hans salon i Raklev ved Kalundborg. Da Svend Aage i 1972 overtog salonen på Nørre Allé efter Knud E. Henningsen, var han en ung frisørmester. Det var ikke så almindeligt dengang, at man fik sin egen salon i en alder af 25 år. Tre år efter overtagelsen købte Svend Aage ismejeriet ved siden af og kunne dermed udvide salonen med en egentlig herreafdeling.

HÅRET NED OVER ØRERNE

Jeg var knapt seks år, da jeg første gang blev sat i frisørstolen, og i de 14 år, jeg boede i Kalundborg, blev jeg aldrig klippet andre steder end i Allésalonen. I teenageårene var der altid nogen, der snakkede om den frisure, de snart skulle have hos frisør Jan eller Christian – byens hotteste saloner nede på byen hovedgade. Og det var altid dem, jeg syntes, så lidt smartere ud, end jeg selv, der blev klippet hos Jan og Christian – ikke mindst de smukke, uopnåelige, men også lidt skræmmende piger.

Når jeg ser fotos af mig selv fra den gang, var jeg nu også lidt nørdet at se på. Jeg skulle egentlig aldrig rigtig klippes – altid kun ”studses”. Min frisure lå nemlig fast: frem til 15 års alderen var det en Prins Valiant-model, og derefter blev det til en lang sideskil-ningsmodel stadig med håret ned over ørerne. Ingen af de frisurer tillod Svend Aage & Co meget kreativitet eller styling. Kun en studsning.

I dag har salonen fem ansatte. En af dem, Kis, var også frisør, da jeg var dreng, og hun kan godt huske mig fra dengang. Jeg fik ikke spurgt hende, om det var gode eller dårlige minder.

UGENS RAPPORT

Når jeg skulle klippes, var det vigtigt at komme i god tid, så jeg kunne nå at læse i Ugens Rapport, som lå under det lille bord ved vinduet i herreafdeling. Ugens Rapport var, indtil jeg kom i gymnasiet og bevægede mig over i en mere konkret atmosfære, noget at det mest interessante læsestof. Jeg kan ikke huske, at billederne sagde mig særlig meget – det gjorde til gengæld ‘de grå sider’ med læsernes egne (selvovervurderede) historier. Ugens Rapport er ikke længere at finde blandt herreafdelingens lekture. Jeg har tjekket.

Og sådan er det: nogle ting eksisterer ikke mere, andre i bedste velgående. For eksempel det meget irriterende elastiske kreppapir, som man får bundet rundt om halsen for ikke at få lige så irriterende hår ned ad nakken. Halka-krave hedder papiret, og det bruges stadig overalt, også hos Svend Aage. Branchen burde opfinde noget mere komfortabelt at binde om halsen på kunderne.

EN EVENTYRVERDEN

Til gengæld er det en stor mangel, at Savannah aftershave ikke længere eksisterer: Mellem de to spejle i herreafdelingen stod der en reklamestand. Flasken med det gulgrønne duftevand var monteret på et papdisplay med en savanne og en spejdende leopard som motiv. En Savannah aftershave var længe et af mine højeste ønsker, ikke så meget på grund af duften, mere fordi savannebilledet hensatte mig i en eventyrverden på den afrikanske savanne.

Savannah er erstattet af BC Bonacure, hvis reklame ikke viser særlige hensyn til drenge og deres fantasier.

FRISØR – IKKE TERAPEUT

Lonny er elev nummer 11 i salonen. Hun var kun seksten år, da hun begyndte som hos elev i salonen, og hun vil derfor være færdigudlært allerede som 21-årig. Det passer Lonny fint, hun kan godt lide at have orden i tingene og vil gerne have familie og børn i en ung alder.

“Som frisør skal man ikke bare klippe kundernes hår, man skal også kunne snakke om deres problemer,” siger Lonny. Mange har nemlig behov for at snakke om tunge personlige ting. Men frisøren er frisør og ikke terapeut: “Man skal lytte – ikke give kunderne råd,” supplerer Kis.

Og det er kunderne selv, der skal tage initiativ til at snakke om personlige spørgsmål – en snak, der ofte lægger næsten en halv time til klipningen.

Det gamle trick med hurtigt at tage et blad og se meget koncentreret ud, hvis man ikke indstillet på en længere frisørsnak, virker dog stadig.

18 KRONER FOR EN KLIPNING

Min bror og jeg blev altid klippet på klods og overlod betalingen til min far. I dag er det få kunder, som får på klods. Og måske er det godt det samme, for i følge Svend Aage kan man let miste en kunde ved at give kredit: Klipningen skal jo stadig betales og en klipning, som den ene måned er gratis, koster dobbelt op den næste.

Dengang i 1972, da Svend Aage overtog salonen, kostede en herreklipning 18 kroner, nu koster den ti gange så meget. Til gengæld kunne man i 1972 få næsten ti matchboxbiler, for det en klipning kostede. En væsentlig betragtning i et drengeunivers.

Historie og fotos har været trykt i Kalundborg Folkeblad,
juli 2003.

EFTERSKRIFT

Svend Aage døde den 22. april 2010 efter længere tids sygdom. 62 år gammel. Inden da havde to af medarbejderne overtaget salonen: Eva Olsen, som havde været i salonen i syv år på det tidspunkt, og Kis Hvidklint, der blev ansat i Allésalonen i 1976.

TIDSLOMMER - ALLÉSALONEN I KALUNDBORG

Bor man i Kalundborg, lægger man sikkert ikke mærke til dem: de små tidslommer, rundt omkring i byen. Men når man som jeg kun besøger Kalundborg et par gang om året, er det ofte dem, jeg lægger til, mere end nybyggeri og nye facader: de butikker og forretninger, der stadig ligger hvor de gjorde, da jeg boede i byen for længe siden, og som synes at ligne sig selv.

[ Se hele billedserien i slideshow ]