Lyden af kirkeklokker brøler ud gennem megafonerne i tårnet og 300 af den nærmeste familie og vennekreds venter på den sorte limousine, der skal ankomme med dagens midtpunkt: Den smukke Dahlia. George, hendes kommende mand, er nervøs og står og tripper ved indgangen til kirken.

SOUL MATES

Det er den 9. september 2005, dagen hvor George får sin Dahlia. Brylluppet foregik i den græsk-ortodokse kirke i Beit Sahour i Palæstina. George og Dahlia tilhører nemlig den kristne befolkning blandt palæstinenserne.

George og Dahlia mødte hinanden, da Dahlia fik arbejde som sekretær i Georges fars salgsfirma. ”Vi så hinanden første gang i oktober 2004, og der var kontakt med det samme,” fortæller George. ”Vi faldt hurtigt i snak med hinanden, og selv om jeg ikke kendte Dahlia, så var der alligevel et eller andet særligt ved det.”

Dahlia nikker: ”Ja, det føltes faktisk rigtigt helt fra begyndelsen. Som om vi allerede kendte hinanden. Er det ikke det, der hedder soul mates?”

HEMMELIGE KÆRESTER

I Palæstina er der ikke noget der hedder at man ”bare er kærester”. I det øjeblik et par ønsker at se hinanden i mere offentlige sammenhænge og frit kunne besøge hinanden, skal deres relation formaliseres. Først med forældrenes indledende besøg hos hinanden og en tid efter med den officielle forlovelse.

”Heldigvis for os kunne vi se hinanden hver dag, fordi vi arbejdede samme sted. Så vi fik talt rigtig meget sammen allerede den første tid. Og begge vores familier er liberale, så vi fik endda hurtigt lov til at besøge hinanden derhjemme. Selvfølgelig under familiens overvågning,” fortæller Dahlia. ”Men da vi så gerne ville begynde at gå lidt ud med hinanden og dermed blive set offentligt, måtte vores forældre aflægge et formelt besøg – så der ikke kom sladder og rygter. Men der var stadig ingen kram, og slet ingen kys,” griner Dahlia.

”Selv om vores forældre havde aflagt det formelle besøg hos hinanden, kunne vi stadig ikke gå i byen sammen, på restaurant eller til fest, så længe vi ikke var forlovet. Og selv om det var fint, at vi kunne tale sammen dagligt, som tingene var, ja så blev vi altså forlovet efter kun tre måneder. Vi var lidt hurtige,” smiler George.

”Jeg kender nogle stykker, der har kærester, som de holder skjult for deres forældre. Mange piger og unge kvinder får en mobil-telefon foræret af deres hemmelige kæreste – så kan de tale sammen uden at forældre ved det,” fortæller Dahlia.

Stævnemøder mellem hemmelige kærester sker i det skjulte, og hvis man gerne vil i byen sammen, er det meget vigtigt, at man mødes et sted, hvor man ikke bliver afsløret.

”Unge par fra Beit Sahour tager til restauranterne i Bethlehem og Beit Jala, hvor ingen kender dem,” forklarer Dahlia.

”Måske kender et par af de bedste venner til stævnemøderne og hjælper måske at arrangere dem i begyndelsen,” indskyder George. ”Men forældrene – de må bare ikke vide noget.”

”Det kan stadig ikke lade gøre bare at være kærester og lære hinanden at kende på den måde. Men det er blevet lidt mere almindeligt, at forlovelsen bruges til at lære at kende hinanden – og hvis parret så ikke kan med hinanden, så ophæves forlovelsen. De sidste par måneder er der faktisk fire par, som jeg kender, hvor forlovelsen er blevet hævet,” siger Dahlia.

BRYLLUPPET

Selv om traditionerne blandt de kristne palæstinensere har ændret sig gennem årene, så rummer også det moderne bryllup stadig mange traditioner. Både nye og gamle. Barbering af gommen med brudens sko, er en relativ ny, men fast tradition i Beit Sahour. Henna-festen er derimod en gammel mellemøstlig tradition, som bruges af både kristne og muslimer. Vielsesritualet følger den græsk-ortodokse kirkes særlige ritual, hvor brudeparret krones, og præsten holder en særlig nadver kun for dem.

Et palæstinensisk bryllup er en meget omfattende sag, og festerne er store. Brylluppet består af en række fastlagte traditioner, som finder sted over tre dage – alle med hver sin fest. Selv onsdagen før brylluppet, som blot er resterne af for længst uddøde traditioner, er anledning til en mindre fest. Her samles, hvad der svarer til et pænt stort dansk bryllup. Henna-festen, dagen før selve brylluppet, er næsten lige så stor som selve brylluppet. Til George og Dahlias henna-fest var der indbudt 400. Til bryllupsfesten kom der yderligere 2-300 gæster.

Til henna-festen samles brudens kvindelige familiemedlemmer og nærmeste veninder og laver henna, binder lykkeposer og en blomsterkrans, før de drager til brudens hjem. Her venter bruden – ofte klædt i traditionel brudedragt – på sin ’trone’. Under dans og sang får bruden overdraget ”sit guld”: guldsmykker fra gommen som en medgift. Efter besøget hos Dahlia går turen videre til en enorm festsal, hvor resten af familien inklusive mænd mødes til selve henna-festen.

Man kan næppe kalde ’medie-dækningen’ af alle brylluppets begivenheder for en tradition, men det er blevet et fast indslag ved de fleste bryllupper, at alt fotograferes og videofilmes. Så en fotograf og kameramand følger i hælene på parret over alt, hvor de færdes og sidder næsten på skuldrene af præsterne under selve vielsen.

DANSEFESTER

George og Dahlia holdt henna-festen og bryllupsfesten i byens største festsal, hvor et kamera konstant fulgte parret og enhver bevægelse og gestus i bedste MTV-stil blev vist direkte på storskærm. Dahlia var meget i fokus. Både under henna-festen og under selve bryllupsfesten: Det er hende alle kigger på, og det er især hendes dans, der kredses om på dansegulvet.

George og Dahlia ankommer omkring klokken halv ni, og fra de træder ind i hallen til de tager hjem, danser de, kun afbrudt af maden og små pauser. Palæstinensiske bryllupsfester er nemlig dansefester – kun dem med for trætte ben, og de, der ikke bryder sig om arabisk disko- og dance-musik, bliver siddende ved bordene. Resten danser, hopper, synger og råber sig gennem aftenen. Og det hele gentager sig på bryllupsdagen, blot med endnu flere gæster.

DET NYE LIV

”Det er dejligt at være gift,” siger Dahlia og sætter bakken med te på sofabordet i lejligheden. De to har nu været gift i fire måneder og er i fuld gang med at finde en hverdag og egne fælles vaner sammen. ”Der er heldigvis mange punkter, hvor vi ligner hinanden ... vi kan lide den samme mad, det er ret praktisk, og indtil videre er vi enige om indretningen af lejligheden.”

”Men vi er nu altså også meget forskellige,” indskyder George. ”I Dahlias familie er de for eksempel vandt til at sove til middag, og det kan godt lyde lidt underligt, men man skal lige vende sig til at ens kone forsvinder en time, hver gang vi har spist frokost.”

”Ja, ja, men jeg gør det altså sjældent nu,” protesterer Dahlia, mens hun skænker te. ”Øh, hvor meget sukker er det nu, du skal have i din te?” spørger hun George. Der er stadig meget at huske om hinandens vaner.

I Palæstina er det en del af mandens forberedelse, at der er en hjem, der er klar til indflytning, når han bliver gift. Og da det nye hjem som regel bygges ved siden af eller (bogstavelig talt) ovenpå forældrenes hus, betyder det, at kvinden flytter fra sin familie og over til mandens, når hun bliver gift. ”Jeg er ved at vende mig til min nye tilværelse – men det er stadig en ny fornemmelse at være gift,” siger Dahlia, mens hun kigger ud over husene: ”Det er et nyt kvarter for mig – og en masse nye mennesker.

Ingen af os har prøvet af bo for os selv før, og alt skal vi lære at gøre selv. Jeg synes, det er ret stort ansvar at være gift, selv om Georges familie bor lige ved siden af, og min familie er tæt på. Og man skal samtidig vænne sig til livet med hinanden – men jeg synes faktisk, at vi gør det ganske godt. George og jeg.”

Artiklen blev bragt i Alt for damerne, juli 2006.
Billedserien har desuden været udstillet i Københavns Domkirke i forbindelse med Kulturnatten 2006.


DA GEORGE OG DAHLIA BLEV GIFT

George og Dahlia blev gift den 9. september 2005. De blev gift i den græsk-ortodokse kirke i Beit Sahour i Palæstina. Beit Sahour – måske bedre kendt som Bibelens Hyrdernes Mark – er en af de kristne palæstinensiske byer på Vestbredden. Oprindeligt en landsby, men i dag en forstad til Bethlehem med godt 14.000 indbyggere.

[ Se hele billedserien i slideshow ]